søndag den 15. september 2013

1 måned!

I dag er det præcist en måned siden jeg forlod Danmark. Der er sket så meget, på denne måned. Tiden er gået stærkt, men samtidig utroligt langsomt, når man tænker på alt jeg har oplevet. Jeg vil starte for en ende af, så det bliver muligvis et langt indlæg.

Skole:
Det er meget anderledes, at gå i skole her, men på en god måde! Jeg holder af, at gå i skole, men til tider er det også kedeligt. Jeg kan li' de fleste af mine fag, men U.S. History og English, er godt nok kedeligt... U. S. History er svært. Min lærer snakker meget hurtigt, og er svær at forstå, så det er ikke ligefrem min yndlingsklasse. Og English, det er bare kedeligt.
Ellers elsker jeg de andre fag. Mine yndlings er nok Food and Nutrition og Team sport. Min fransk klasse er også god. Min lærer er sjov og ikke så seriøs, hvilket gør det mere hyggeligt at være i klassen.
Vi har 30 min. lunch. Der er forskellige ting at vælge mellem. Der er salater, nachos, pizza, burger, kylling og main line. Main line er forskelligt mad fra dag til dag, og det er ofte super ulækkert!
Det koster 2 dollars om dagen for lunch, så det er meget billigt!
Sommetider er der folk på gangene der siger "hej" til mig, og jeg ved ikke engang hvem de er? Det er ret sjovt, og en del af oplevelsen.

Tennis:
Tennis bliver bedre og bedre! Jeg elsker det. Alle på holdet er så søde og vi har det bare hyggeligt og sjovt sammen. Vi har haft 2 team-dinners sammen og det er rigtig hyggeligt. Vi prøver på at få en sleepover op at køre, og jeg håber inderligt at det bliver til noget.
Det går dog knap så godt med tenniskampene. Jeg spiller varsity 1, hvilket er den bedste placering, men jeg har tabt alle mine kampe indtil videre. Makenna som spiller varsity 2 og mig, har spurgt om vi ikke kan spille double, da vi begge er utroligt trætte af at tabe og vi mener vi kan blive et stærkt par sammen! Jeg håber på det bliver til noget. Og jeg tror også det vil gøre os tættere som veninder.

Møde med min kontaktperson:
Jeg har haft et møde med min kontaktperson, Janna. Hun er virkelig sød og jeg glæder mig til vores næste møde. Hun er også kontaktperson for Antonio, som er fra Italien. Vi snakker også rigtig godt sammen, så det er dejligt. Vi havde mødet, en uge efter min ankomst ca. Vi var hjemme hos Janna, snakkede om hvordan det gik og hvordan vi havde det, osv. Det var rigtig hyggeligt, og hun havde bagt de bedste chocolate chip cookies!
En mandag besøgte hun og hendes familie os, her hjemme. Vi fik også besøg af den anden familie, der vil være til rådighed, hvis nu vi skal skifte familie, hvilket jeg dog ikke tror vil ske, for enten Antonio eller mig! Det var en rigtig hyggelig aften. De andre skulle besvare spørgsmål om Danmark, spørgsmål som jeg ikke kunne svare på og ellers snakkede vi bare. Jannas datter, Yuxin og jeg er rigtig gode veninder. Hun er også på tennisholdet og vi spiser altid lunch sammen.
Så Kati, Yuxin og jeg hoppede på trampolinen og havde det sjovt.

Alt det sjove:

- Hiking og shopping: Weekenden efter Bear Lake, var Kevin, Patti, Kati og jeg ude at vandre i bjergene. Det var anderledes, men godt og meget smukt. Vi vandrede til en sø, hvor vi holdte en lille pause. Kevin fiskede og vi andre slappede af. Efter pausen vandrede vi videre, og efter nogle timer, nåede vi frem til bilen. Vi kørte til en diner, hvor vi fik burger og shakes. Og resten af dagen stod den på shopping i et outlet!

- Ophir: Dagen efter kørte vi til Ophir. Det er en ghost town, hvilket er en gammel mine by. Her har Stacey og Jeff en camper. (Stacey er Kevins søster, og Jeff er Stacey's mand).Vi var hele familien samlet, til god mad og en hyggelig aften. Kati, Jacey og mig, besteg noget af et bjerg, lidt uhyggeligt! Men der skete heldigvis ikke noget. Kati og jeg besluttede os for at overnatte, så Sydney, Jacey, Kati og jeg holdt sleepover i camperen, Næste dag spillede vi spil, ziplinede  og havde det sjovt. (Sydney og Jacey er Stacey og Jeffs børn).

- Lagoon: Sidste weekend gik turen til Lagoon, med Kati, Jessica og hendes familie. (Jessica er Katis veninde). Lagoon er en forlystelsespark tæt ved Salt Lake City. Vi havde det super sjovt, prøvede en masse forlystelser og vi fik også grint en masse. Min yndlings forlystelse er skycoaster. Du bliver hejst virkelig højt op, hvorefter du hiver i en snor og har frit fald, hvor du bliver grebet af en snor og flyver op ad - Virkelig sjovt!
Link: http://www.youtube.com/watch?v=l9RflL-D5C8

- Logan: Fredag efter skole, kørte Kevin, Patti og jeg til Logan. På vejen stoppede vi i Layton, hvor Pattis mor bor. Vi fik besøg af en dame fra Danmark, så vi fik snakket lidt dansk.
Vi kørte derefter videre op til Logan, hvor vi mødtes med, Amy, Eric, Logan, Shannon og Eric. Amy har en ven fra Tennessee på besøg, som også hedder Eric. Vi spiste i en park, ved en sø, og kørte derefter hjem til Eric og Shannon, hvor vi overnattede.
Næste morgen stod vi tidligt op, da vi skulle til en parade. Det var Utah State University's homecoming denne uge, og de holder altid denne parade. Der var mennesker fra Universitet, små børn, folk der er gift i dag som mødte hindanden på universitet og meget mere. Der blev kastet slik, så børn gik derfra med kæmpe poser fyldt med slik. Det var en meget sjov oplevelse.
Derefter kørte vi til en boghandel, hvor vi købte Aggie spilletrøjer. Aggie er universitetets fodboldhold.
Kevins forældre havde 50 års bryllupsdag, hvilket blev fejret med frokost.
Derefter tog Amy mig hen til Aggie ice cream, det er super lækkert.
Om aftenen var der football game. Vi vandt 70 - 6! Jeg begynder at forstå reglerne bedre, så det var sjovt at se. Det begyndte senere at regne og vi tog hjem.

Der sker så meget hele tiden! Der er stadig meget jeg ikke har fået fortalt, så jeg vil prøve at opdatere igen snart!

- Simone

Vi var 10.759 FT. oppe

Hiking


Hiking

Hiking


Hiking

Hiking

Mig på the "A"

The "A"

Football game
                                                                        

Paraden

Paraden

Paraden

Stadion
 
Lagoon


Jessica, mig og Kati - Skycoaster

Skycoaster