mandag den 13. maj 2013

Eksamen og fødselsdag

I dag har vi været til vores første skriftlige eksamen. Vi startede med dansk fremstilling, hvilket var fint nok. Det gik egentlig også fint , men da jeg var færdig, snakkede jeg med mine veninder, og fandt ud af at jeg i min artikel havde glemt at skrive navn på. Flot Simone! Det er typisk mig... Så der ryger nok en karakter, ellers må vi håbe på at censor ikke lægger mærke til det, hvilket nok ikke sker, øv :(
På torsdag har vi vores næste eksamen, som er matematik. Jeg har ikke noget mod matematik, så det er helt fint. Og på fredag har vi læseprøve og retskrivning.
De mundtlige eksamener starter d. 3 juni, så der må vi se hvordan det går.

I fredags havde jeg fødselsdag. :) Jeg havde en skøn dag, med familie og venner. Jeg blev vækket tidligt fredag morgen, kl. 07.37, for der var det åbenbart præcis 16 år siden, jeg kom til verden. Vi fik lækker morgenmad, og jeg åbnede mine gaver. Jeg fik et kamera af min søster, så nu kan jeg tage masser af billeder i Utah! :) Om aftenen kom min familie til god mad, og ellers hyggede vi os bare. Da de sidste var taget hjem, tog min søster og jeg Black mask på, som jeg havde fået af to af mine dejlige veninder. Ellers hyggede vi os, inden vi gik i seng.

Jeg holdte fødselsdag for mine veninder i onsdags, hvilket var rigtig hyggeligt. Min søster var så sød, at køre os til Poulsens ishus, som laver lækre is! Da vi kom hjem snakkede vi og jeg fik nogle gode gaver :) Vi fik mexicansk til aftensmad og senere hyggede vi med film og masser af slik.
Kommer til at savne dem i USA!

- Simone


Billede fra min fødselsdag med mine veninder
Fra venstre: Isolde, Frida, mig, Rikke og Maria

Ingen kommentarer:

Send en kommentar